40 58 83 21 thnbyg@thnbyg.dk

Menu

THN Byg

Tømrer og totalentreprise i Østervrå siden 1979

THN Byg blev etableret i 1979 af Tage Holm Nielsen.

Siden start har THN Bygs opgaveportefølje spændt vidt, og vi løser alle former for tømreropgaver lige fra udskiftning af vinduer og døre til totalentreprise af nybyggeri. Vi har anlagt masser af nye gulve og træterrasser, lavet nye tagkonstruktioner og opført garager og carporte. Og vi har gennem årene bygget masser af forskellige huse (tegnet af Tage selv) rundt omkring i Nordjylland.

THN Byg er en lille håndværkervirksomhed, og vi har ikke ambitioner om at blive større. Vi trives med at være en lille aktør i den store arena, for vi tror på, at det giver os en bedre føling med hvert af vores projekter og en bedre kontakt med den enkelte kunde, når vi kan overskue alle igangværende og kommende arbejdsopgaver.

Tilfredse kunder er en selvfølge

Vi vægter den gode og tillidsfulde kunderelation højt, og for os er tilfredse kunder ikke en målsætning, men en selvfølge. Vi lægger stor vægt på, at kunden på forhånd er bekendt med priser og tidshorisont for arbejdets udførelse, og vi overholder altid vores aftaler – både i forhold til tid, pris og kvalitet.

Vi tager ikke flere opgaver ind, end vi kan klare – og det sikrer os, at vi er i stand til at overholde de aftaler, vi indgår.

Hos THN Byg tager vi os tid til vores kunder og til at få afdækket den enkelte kundes ønsker og behov. Det er tid, der er godt givet ud, for på den måde opnår vi en bedre dialog, en bedre forståelse for den enkelte opgave og dermed det bedst mulige udgangspunkt for, at arbejdet udføres til alle parters tilfredshed.

Kompromisløs kvalitet i alle faser

THN Byg går aldrig på kompromis med kvaliteten af vores arbejde, og vi afleverer aldrig et projekt, uden at alle parter er tilfredse. Vores faglige stolthed har vi med os i alle opgaver – store som små – og vi garanterer et professionelt udført arbejde af høj håndværksmæssig kvalitet.

Ligeledes benytter vi udelukkende materialer af høj kvalitet, og det gør vi af den simple grund, at vores arbejde skal holde – og holde så længe og så godt som muligt.
Gennem årene har vi opbygget et stærkt netværk af lokale underleverandører, som vi trækker på ved større byggeprojekter og totalentrepriser, og når vi samarbejder med dem, er det vores kunders garanti for, at de leverer samme høje håndværksmæssige kvalitet, som vi selv gør.

Og vores dømmekraft kan du roligt stole på – den bygger på mange års erfaring.